USA gider ikke Strasbourg konventionen

Berlingske Tidende bringer d. 13 januar 2010 en interessant historie.

Historien er at når USA ikke gider at rette sig efter en konvention, de har underskrevet, så vil Danmark ikke gøre noget i en sag om en dømt Dansker.

Vi har tidligere skrevet om denne dansker der blev ramt af at en spiritus-påvirket bilist som døde. Det faktum at modparten var spirituspåvirket blev fortiet for danskeren og hans forsvar under retssagen, hvilket er dybt kritisabel. Da danskeren også var spiritus-påvirket, så faldt hammeren i et samfund der i den grad ser gennem fingrene med spiritus-kørsel indtil at der går menneskeliv tabt.

Historien viser at konventioner ofte ikke er det papir værd at de er skrevet på. Landene mener ikke at de taber ansigt eller troværdighed ved at se bort fra deres underskrifter på diverse konventioner.

Han burde være sendt til Danmark til afsoning af sin dom for længe siden jvf. Strasbourg konventionen af 21 maj 1983. Det sker bare ikke.

I et land hvor at 1 ud af 100 har siddet i fængsel er det svært at undgå kriminalitet. I Florida er det værre. Deres kriminalforsorg skal holde styr på 460.000 personer. Da befolkningen estimeret er ca. 18.300.000, så taler vi om 2% af befolkningen.

Derfor må vi på det kraftigste fraråde Danskere at besøge Florida. Et rådgivningsinstitut har lavet hjemmesiden Exchange Student info, der rummer en række gode råd, hvad man skal følge hvis man vælger at trodse dette råd.

Dagens lektie må være at man ikke kan stole på konventioner og blive herhjemme frem for at risikere sin fremtid ved at følge den udlængsel som alle mennesker har gemt et sted.

Pas på de udviklingshæmmede

Under bandekrigen kom det frem at bofællesskaber er et tag-selv-bord for kriminelle, der lokker disse mennesker, der ikke på samme måde som andre mennesker kan overskue konsekvenserne af deres handlinger, til at udføre kriminalitet for sig. Det drejer sig ofte om at de udviklingshæmmede bliver lokket til at være depot for våben eller stoffer. Bostederne er nød til at hyre vagtværn hvis de vel at mærket har pengene.

Det er slemt nok.

Men i andre lande er de kriminelle gået endnu videre. Kina har henrettet en Brite, som havde smuglet stoffer til Kina, hvilket nogle nok skulle mene er den forkerte vej at smugle sådanne varer. Normalt smugles ting fra Kina til Polen og ikke den anden vej.

Den Britiske mand var syg. Det er ikke fordi at Kina's ret til at drive et retssystem skal bestrides. Det virker brutalt at henrette mennesker, men man skal huske på at regeringen blev fordrevet til Taiwan og så opstår der let i dette vakuum en ny domstolskultur hvor at tingene ligner nødret. Den tilstand er Kina efter så få år slet ikke parate til at forbedre. Fejlen ligger et andet sted.

Det er nemlig langt fra første gang at en psykisk syg person bliver lokket i uføre. Holland har en sag med en kvinde som ikke engang kan tælle til 12 og som på mystisk vis forsvinder fra sit bosted, får sig et pas og dukker op igen i Indonesien. Hendes navn er Sibel Yalvac og hun slap allernådigst med 10 år i 2002, så måske kan hun der efter rapporter fra Holland vejer 46 kilo idag overleve de sidste år og måske se friheden igen. Alle forsøg på appeller fra det Hollandske parlament er blevet overhørt.

Der skal forebygges.

De pårørende skal hjælpe institutionerne med at bevogte og observere, så deres pårørende ikke lige pludselig på mirakuløs vis kan befinde sig på narkosmugler i et fremmed land. Man kan ikke lægge det ansvar på almindelige pædagoger eller plejepersonale og vagtordninger er dyre. Derved er der kun de pårørende tilbage.

Det er et spørgsmål om liv og død - ikke mindre.